fredag den 1. april 2011

FÆNGSELSWORKSHOP




Fængsler og alt det der hører til... 
Idé og Design har i to uger beskæftiget sig med temaet fængsler. De har haft foredrag om Foucault og panoptikon og betydningen af overvågning og straffesystemet, siddet på græsplænen foran Vestre fængsel og tegnet muren, besøgt bymuseet, politihistorisk museum, set filmene ”R” af Michael Noer og ”Titicut Follies” af Frederick Wisemann, haft besøg af en tidligere straffet, der fortalte om sine erfaringer og besøgt detentionen på Halmtorvet.
I løbet af den første uge fik de tre opgaver, hvoraf de i anden uge af workshoppen kunne vælge at færdiggøre én af dem.
Det er vigtigt at se på vores fængselssystemer og straffelove i forhold til hvordan vi behandler hinanden. Hvad siger systemet at vi ikke må gøre som borgere og hvad må systemet selv gøre? Hvordan behandler vi den gruppe af befolkningen, der har handlet mod loven?
Fængsel er frihedsberøvelse som straf. Og det koster. Både mentalt og økonomisk for den straffede. I gamle dage straffede man kroppen fysisk, nu straffer vi individet mentalt og personligt. I løbet af workshoppen har vi bl.a. diskuteret om fanger, både under og efter deres fængsling, har de samme rettigheder som andre borgere eller om de bliver frataget deres rettigheder og om hvorvidt vi mener fængsler i Danmark overhovedet  fungerer som forebyggelse og forbedring af den straffedes liv.


Idé og Design holdet præsenterer



Prisoners Inventions

Lav en fange opfindelse.
Forestil dig at du er i fængsel og ikke har adgang til hverdagens materialer og er nødsaget til at opfinde nye måder at underholde dig selv på og løse praktiske problemer på.



Politihistorisk Museum

Lav et produkt til museet, som du mener mangler i samlingen. Den politihistoriske samling har kun fortællinger om politiets historie op til 1990. Du kan også vælge et objekt eller en historie, som allerede er udstillet på museet og lave det om.



Stemmeret til fængselsfanger?

Da grundloven blev formuleret og etableret i 1849, havde 5 forskellige grupper ifølge loven i Danmark ikke stemmeret. Denne gruppe kaldtes for de 5 F’er: Fruentimmere, Folkehold (tjenestefolk), Fjollede (mentalt syge), Fallenter (fanger) og Fattige. I 1915 fik de dog stemmeret i Danmark, men diskussionen er stadig aktuel nationalt såvel som internationalt. Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti udtalte sig i Februar 2011, at han mener at når man er kriminel har man meldt sig ud af samfundet og bør ikke have stemmeret. Hvad mener du? Lav en plakat med din holdning.

onsdag den 30. marts 2011

Strik workshop


Det er IN at strikke! se HER
Vi har i denne uge haft fornøjelsen af at fordybe os i strik håndværket. Det har varit skønt at se alles positive indstilling til at bare sidde hele dagen og strikke derudaf, og vi har lært et håndtværk at kende som vi kan bruge til mange projekter fremover.

Det vi skabt kommer på kanten af en møbel, et stykke tøj, en del af et rum eller måske noget helt andet. Spændende!

Vi vil gerne sige tusind tak til Marianne som indspireret og udlært os denne teknik!

Vil du lære dig mere om strik så se HER!

...ellers nyd af disse kreationer :)





mandag den 21. marts 2011

Fællesprojekt - Oversættelse

Under denne uge har hele skolen arbejdet med at "oversætte" 4 kunstneriske udtryk til hvert værksteds eget sprog i skitseform. Hvert enkelt verksted delste sig op i mindre grupper og hver gruppe fick til sidst muligheden for at vælge en oversættelse at arbejdes i dybden med, og den fremvisedes til en fælles reseption om fredagen.
 
Hver eneste morgen i ugen var der nogen form for fælles øvelser som fysiske IceBreakers,  forventningsafstemning, tegneøvelser, dans, knus, historiefortælling og meget mere.


Mandag




Fra morgenstunden introducerede Anne-Sophie os til ugens tema om ”kunstnerisk oversættelse”.


Første oversættelse: ”krop”


Efter ca.1,5 time af skitserende var der fremvisning for grupperne. Derefter refleksion.
 
 
 
 
 


Under reflektionen kom der hurtigt debat om hvad oversættelse er, og hvis man mådte bruge sig af assosiation eller fortolkning? Hvorfor ikke? Hvornår er der tale om en fortolkning, og hvornår er det en oversættelse? Hvilket sprog skal der oversættes til? Hvad er vores værkstedssprog? Skal der lægges vægt på det personlige præg eller ikke? Der var tydelige frustrationer.


Men...
det handler om at kunne søge inspiration andre steder end i sig selv og ens egen vinkel.
At glemme sig selv - blive fri fra sig selv og sine følelsers vold- til at kunne skabe noget du ikke vidste du kunne finde på ? at have noget konkret at tage udgangspunkt i


Denne øvelse er et redskab og verktøj der Det handler om at skærpe sin sans for detaljerne
om at træne sin observationsevne og se det øjet faktsik ser - helt objektivt.
at ikke gribe den første ide
At fordybe sig i et indput og være nysgerrig og åben for det du har/ får og tage det seriøst.
" At være i dialog med den anden" -
at kunne pege på kilde og referencer og sin kilde
At være tro mod sit udgangspunkt
Kan det skærpes , også i forhold til dit udgangspunkt for oversættelsen?
Hvordan?
Det handler om vores specefikke faglighed og sprog


øve øve øve :-)

Tirsdag
Anden oversættelse: "Billed"








Under reflektionen gik bølgerne højt! Frustration var nu nærmest blevet til vrede for en del
- Dette er en øvelse i at "oversætte" et givet indput til det sprog vi taler på ide og design. Det handler om at helt objektivt, uden følelser, uden fordomme, uden en forudbestemt ide analysere udgangspunket iskoldt og prøve på at forstå hvad den består af og hvad de så kan give for muligheder i forhold til noget vi kan på ide og design.



Tredje oversættelse: "Musik"
Vi lyttede til et stykke komposition som gaf os en ramme som for første gang ikke hade en visuel reference - befriende!


Onsdag
Fjerde oversættelse: "Smag/duft"
Her tager vi stilling til sødt, salt, bitter, surt, tekstur, duft, nuancer af alla des slags. mere om smag HER.

AnneSophie ”anekdoter fra arbejdet” hvor hun fortældede om den kreative proces der består af flere faser men som i en sammenkokt model kan beskrives som følger...

Midtvejsrefleksion på Værkstedet. Om proces + ”hvordan kunne arbejdet osse være grebet an” - ”Hvad er fortolkning/hvad er oversættelse” - ” er der grund til at ruske op i egen fag-forståelse?”
Generelt var der ønske om at bedre blive informeret om opgaven og hvad oversættelse, fortolkningn, assosiation etc.betuder.



Torsdag
Grupper vælger nu ud en skitse at arbejde videre med eller et tema som gruppen ønsker at genoptage og arbejde med igen.


Under dagen skal der fremstilles en enkel prototype på det udvalgte tema som kan udstilles Fredag
kl. 13 Produktionsmøde , 1 lærer fra hvert værksted.

Fredag
Færdigarbejde, Koordination
Fremlæggelser (kl. 13?) Hvor?
Fælles non-verbal evaluering i hallen
Oprydning og Slut senest 15:30

Hvad er fortolkning?

Af Flemming Tait Svith

Formålet med at fortolke er for det første at tillægge noget, der ikke fremstår klart og forståeligt, en mening og betydning. Altså at forklare og gøre forståeligt.

Ifølge Ordbog over det danske sprog betyder fortolkning at give en forklaring, udredning eller udtydning af noget.
Da vejen mellem uforståeligt (det dunkle) og forståelig (det klare), hverken er lige, oplyst eller entydig, handler fortolkning om, hvordan vejen gøres mest mulig holdbar. Altså hvordan slutningen fra det uforståelige til det forståelige bliver begrundet, så slutningen fremtræder gyldig, pålidelig og anvendelig. Det handler om kvalitet ikke blot i fortolkningen men i hele arbejdsprocessen. Fortolkning er dermed selvrefleksion.

En fortolkning er en personlig, subjektiv opfattelse af et budskab.
Ved en fortolkning af en novelle skal du: Se på temaerne: Hvad fortæller de? Hvad er godt at gøre, hvad er forkert? I så fald: hvad skal man gøre, for at forbedre det negative? Du kan sammenligne det lidt med at skille en bil fuldstændig ad også ellers bare finde ud af hvad alt er og betyder for bilen.


Hvad er oversættelse?

 

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
At oversætte er at omdanne teksten på et sprog, kilden, til en anden, målteksten.
Blandt praktiserende gøres der generelt forskel mellem oversættelser, hvor kilde- og måltekst er skrevet fra fortolkning og fortolkelse, hvor kilden og målsproget er talt. Med hensyn til analysering af de involverede processer (oversættelsesstudier) er det måske mere brugbart at betegne fortolkelse som en underkategori af oversættelse.
Oversættelsesprocessen kan logisk deles op i to trin:
  1. Betydningen skal være afkodet fra kildesproget, samt
  2. Denne betydning skal gendannes på målsproget.
For at opnå en præcis oversættelse kræver begge trin ofte viden indenfor både semantik og kultur af målsproget.
En succesrig oversættelse er baseret på to idealer:
  1. Troskab, det vil sige, at oversættelsen er nøjagtigt tro mod betydningen af kildeteksten, frem for at tilføje, overfortolke eller underfortolke nogen som helst del af betydningen; og
  2. Autenticitet, det vil sige at oversættelsen virker på en indfødt af målsproget som om den oprindelig var skrevet i dennes modersmål.
En streng ord for ord-oversættelse af teksten vil føre til, at man taber meget af skriveriets virkning, ikke kun fordi kulturelle forskelle ville være ignoreret, men også fordi sproglige faktorer, såsom idiomer, ville blive trampet på.
For at være en god oversætter skal man ikke kun være tryg med kildesproget, men også en kompetent skriver i målsproget. Af denne grund vælger de fleste oversættere at oversætte til deres modersmål.