tirsdag den 19. oktober 2010

Produktion til Carsten & Gittes Vennevilla


Produktionsselskabet Copenhagen Bombay, der bl.a.står bag film som Æblet og ormen, Wild hearts, Vesterbro og Tigre og tatoveringer gav AFUK muligheden for at deltage i produktionen af Carsten & Gittes Vennevilla.

Udover byg af props og rekvisitter var der 2 praktikpladser klar under selve produktionen i form af assisterende rekvisitører. Vi var med til opsætning og nedpluk af hele scenografien i studio set-up.

Carsten og Gittes Tv-serie er en serie, der udspiller sig omkring vores 2 hovedfigurer, Carsten og Gitte. De er to børn med hver sit særprægede udseende og med hver sin særlige personlighed - Carsten er den kloge og forsigtige, og Gitte er den vilde, rapkæftede og ikke altid lige velovervejede - men sammen er de en unik duo, som hver dag mødes i deres træhus, hvorfra handlingen udgår. Deres øvrige tilværelse med deres respektive familier hører vi kun om som referencer, lige såvel som serien ikke har nogen mervidende voksenmoderator. Det er børnenes univers og deres horisont og præmis, som vi går med på.

I hvert afsnit kommer Carsten og Gitte ud for forskellige udfordringer, som hver gang sættes i gang af noget, de undrer sig over og beslutter at undersøge nærmere. De har en talende computer, som hjælper dem med at finde frem til hvilke "eksperter", de skal kontakte, og en tegnebusk som til tider hjælper dem med at illustrere det, som kan være svært at forstå. "Eksperterne" forklarer dem et givent fænomen nærmere, som Carsten og Gitte herefter afprøver, men det er vigtigt at understrege, at eksperternes forklaringer ikke nødvendigvis stemmer overens med den virkelige sandhed. Incitamentet bag "Carsten og Gittes TV-serie" er netop at appellere til børns egen nysgerrighed, humor og lyst til videre leg - og ikke at belære dem med endegyldigt facit.
 

Vi var alle på besøg mens det hele kørte : )








0 kommentarer:

Send en kommentar