Ægget - Semesterns siste opgave

Festivitas Catwalk 2012

Menneskekrisen - Sammen er vi krise

Menneskekrisen - SAMMEN ER VI KRISE

Hele kriseprojektet startede i Hareskoven en solskinsrig forårsdag.

Vi gik rundt alene og fandt os et stille sted hvor vi kunne sidde og lytte til skoven og finde vores krise. Mine tanker kredsede rundt om alle verdens kriser; klimakrisen, finanskrisen, sultekrisen, sundhedskrisen, terrorkrisen osv. Mine tanker druknede i kriser. Jeg tænkte: hvor kommer kriserne fra? Kriserne kommer fra mennesket. Dyrene oplever ingen kriser, dyrene lever og dør, sådan er det bare. Mennesket skaber kriserne, mennesket definerer kriserne. Mennesket ER krisen.

Da vi var i sverige startede vi idé genereringen. 

Jeg definerede mit emne ved at skrive en text om det  jeg gerne ville udforme til et stykke design. Det endte med at blive den text jeg reciterede ved catwalken:

Vi lever HER

på denne jord

uanset hvad vi ved eller tror

vi lever her

og fra os udspringer alle kriser

af mennesket defineres alle kriser

vi fødes ind i verden i samfundet der er skabt

og der dikteres FREMGANG

fremgang af kapital

men i vores fælles og personlige stræben efter dette

glemmer vi

at livets højeste mål må være fremgang

fremgang af forståelse forbindelse og fællesskab

vi lever SAMMEN

med hinanden og os selv 

men for at forstå noget som helst

må vi acceptere hjernen og hjertets samhørighed

krop og sind forbundet tæt

som VI er forbundet tæt

og lyksalighed for individdet er vores fælles mål

men for at opnå noget som helst

må vi acceptere alle de tusind veje der ligger foran målet

Det må du forstå

for at lykken kan bestå

Min tanke er, at alle kriser udspringer fra én krise; mennesket. At vi må leve vores liv ordentligt i symbiose med hinanden og os selv, at vi må leve med forståelse for hinanden og en forbindelse til os selv og i fællesskab med hele verden.

Når jeg tænkte disse ting havde jeg mange billeder i hovedet af hjertet og hjernen der forbandtes med tråde mellem hinanden og med tråde til andre hjerner og hjerter også. Jeg tænkte også på fosteret som et  billede på den fuldstændige tryghed og harmoni hvor man lever beskyttet og uden bekymringer og ud fra dette en masse veje og stier der snor sig og krydser hinanden. Man kan gå ad alle disse veje men de samles alle det samme sted: i målet, i lykken.

Det jeg gerne ville lave skulle være en slags påmindelse til bæreren om disse vigtige livsanskuelser, en slags skabelon til ens liv og en slags støtte i hverdagen. Man skulle også kunne præge det personligt.

Jeg afprøvede et eksperiment med silicone der mislykkedes og besluttede mig for at hækle noget. Jeg ville hækle en naturtro hjerne og hjerte.

Jeg startede med at hækle hjernen som en hue, men var ikke tilfreds. Jeg startede på ny ved at kigge på hjernens struktur. Derefter hæklede jeg en en lang snor af luftmasker med nogle snore af luftmasker ud fra som forgreninger. Derefter satte jeg dem sammen i folder og hæklede dem sammen til et stort stykke.

Dette resultat brød jeg mig bedre om. Det blev altså ikke til en hue man kan tage på.

Hjertet er hæklet mere eller mindre af sammensatte rør i forskellige garn.

Til baggrundsfilm lavede jeg en stopmotion af denne tegning, en person der ligger i fosterstilling og bliver opslugt af naturen.

Jeg ville gerne have en maskulin person til at bære hjertet og hjerne frem på catwalken. Til dette værgede jeg Frederik, tidligere artist, og han hjalp mig med at udvikle performancen ud fra designet og texten. 

Jeg fik rigtig meget positiv respons efter catwalken og er meget tilfreds med resultatet.

Det var Festivitas 2012 og det var skønt.