Går du og drømmer om, at føre dit eget cykelprojekt ud i livet, så er chancen her nu. Indre By Lokaludvalg udlodder 2 x 10.000 kr. til at realisere to gode idéer til et cykelprojekt i Indre By.
De to temaer, du kan lave projekt om er:
Cykelkultur – Find på en event eller andet, der sætter fokus på cykelkultur i Indre By.
Fysiske forhold – Har du en idé til den perfekte cykelparkeringsløsning eller idéer til, hvordan andre fysiske forhold bliver bedre for cyklister i Indre By?
Konkurrencen er arrangeret i forbindelse med Indre By Lokaludvalgs kampagne ”Spred god cykelkarma”, hvor lokaludvalget fik hundredevis af gode, sjove og skæve forslag til, hvordan man kan forbedre cykelforhold og cykelkulturen i Indre By. Cyklister blev til en efterfølgende event bedt om at prioritere forslagene. Du kan eventuelt lade dig inspirere af nogle af de mest populære forslag, som du finder på http://www.indrebylokaludvalg.kk.dk/artikler/cyklister-ramt-af-karma.
Send os en kort beskrivelse af projektet, og hvordan du/I vil udføre det. Du skal sende idéen til Indre By Lokaludvalg senest fredag den 11. februar kl. 12.00.
Du/I skal have udført projektet senest den 18. marts.
Vi skal bruge idéerne til en visionsplan for Indre By. Det er et strategisk dokument over bydelens udvikling, som Københavns politikere får i hånden. Derfor er det vigtigt, du blander dig!
Læs mere på www.indrebylokaludvalg.kk.dk
Bedste hilsner,
Camilla Aae
Bydelskoordinator,
0 kommentarer:
Send en kommentar